Forside » Gratis DIY og Inspiration » Sy med stofrester - mange muligheder for restetæpper mm » Trekanter på firkanter - Skjern tæppet
Trekanter og firkanter i flot restetæppe.
Skjern restetæppe. Gratis DIY
Ja du ved det nok - men det er også super nemt at lave trekanter ud af firkanter.
Det er sket her i dette smukke tæppe som hedder Skjern restetæppe og næsten danner cirkler.
Tæppet måler 140 x 170 cm og alle mål er skæremål og sømrummet er 0,75 cm.

( Foto taget ved Tange Sø)
Blokke med trekanter
Til hver blok er der brugt:
Bundfarven 2 firkanter på 10 x 10 cm og
i kontrast farven 4 firkanter på 10 x 10 cm og 2 firkanter på hver 6 x 6 cm.
På hver af de 2 små firkanter tegnes der en diagonal streg, som du nu skal sy i.
Denne lille firkant lægges oven på den store firkant i bundfarven
Sy i stregen og klip/skære den lille trekant væk som på billede.
Pres nu din trekant så du igen har en firkant på 10 x 10 cm
Dette gør du på begge de store firkanter som på billede.
Sy dem nu sammen 2 og 2 og igen 2 og 2.
Så du nu har en færdig blok der ser sådan ud.
Her i dette Skjern tæppe er der brugt 8 x 10 blokke

( Foto taget ved Tange Sø)
Nu syr jeg dem sammen to og to.
Og igen sammen to og to.... på den måde fortsætter jeg til forsiden af mit tæppe er færdig.
Her har jeg ikke lavet en kant om selve tæppet.
Derefter har jeg samlet forsiden, mellemfoer og bagside stoffet og quiltet det hele sammen,
med en meleret quiltetråd - diagonalt.
Afsluttet med en 6 cm lukkekant.

( Foto taget ved Ulstrup Marina)
Rigtig god fornøjelse med at sy dette tæppe.
Det er jo tænkt som et gratis mønster/vejledning - en gave til dig fra HANNES patchwork.
Syr du slumretæppet eller en løber er du meget velkommen til at fortælle hvor du har dit mønster fra.
da det jo er min løn for at give dig denne gratis vejledning.
Her kan du se andres udgaver af samme Skjern tæppe.