Cookie politik
Denne side benytter sig af cookies, for at kunne fungere perfekt (bl.a. for at indkøbskurven kan fungere). Hvis du klikker dig videre rundt på siden accepterer du automatisk, at vi benytter disse cookies. Du kan læse mere om, hvilke cookies shoppen bruger, ved at læse om vores cookie politik.
 
  Forside » Gratis DIY og Inspiration » Sy med stofrester - mange muligheder for restetæpper mm » Firkanter der danner firkanter - smuk restetæppe. Ebeltoft tæppet

Firkanter og stolper i dette Ebeltoft restetæppe - gratis DIY.


Ebeltoft tæppet består af firkanter og danner firkanter, på en sjov måde.
Dette restetæppe måler 100 x 140 cm, man kan jo syes i lige den størrelse du drømmer om.


( Billede er taget i Vejerslev)

Syet med 0,75 cm sømrum, og alle mål er skæremål.
En blok består af 4 "firkanter" med stolper imellem.
 

Blokken

Jeg har her syet dem alle med prikket stof og samme farvestof i hver firkant. 
Så til en blok har jeg brugt:
Kontrast farven (her den lyserøde) 4 firkanter på 6 x 6 cm og 4 rektangler på 6 x 10.5 cm
Bundfarven ( her den sorte) 4 firkanter på 6 x 6 cm og 4 rektangler på 6 x 10.5 cm
samt i midter farven 1 firkant på 6 x 6 cm, her den grå med prikker.


ebeltoft tæppet

Først syr jeg de 4 bundfarve sammen med de 4 firkanter på 6 x 6 cm sammen med kontrastfarven.

ebeltoft tæppet

På alle fire firkanter syr jeg nu en rektangel i kontrast farven på, så alle 4 blokke er ens.
Her dog lagt op som de sener skal placeres
( her husker jeg det som bundfarven altid skal placeres i hver hjørne.)

ebeltoft tæppet

På de tre af disse blokke syr jeg nu en bundfarven fast på rektanglet.

ebeltoft tæppet

Nu tager jeg den sidst bundfarve rektangel og syr den lille grå midter firkant ( 6 x 6 cm) fast på.
Og derefter fast på den firkant som jeg ikke brugt sidst.

ebeltoft tæppet

Den jeg lige har syet syr jeg nu den ene af de tre firkanter på, som på billede herover.
De andre to firkanter sy jeg sammen som billede herunder.

ebeltoft tæppet

Og tilsidst de for stykker sammen så min 1. blok er syet færdigt.

ebeltoft tæppet

Sådan fortsætter jeg nu med alle de blokke jeg ønsker - her er der 4 x 5 blokke.
Bagefter har jeg syet en 6 cm sort kant på for at ramme hele tæppet ind.
Bagside stoffet og mellemfoer er derefter lag bag på forsiden og quiltet med en sort quiltetråd.
Til sidst afsluttet med en 6 cm orange lukkekant, der er syet på fra forsiden og stafferet fast på bagsiden i hånden.
Se mere her hvordan jeg syr en lukke kant.


 

Rigtig god fornøjelse med at sy denne gratis vejledning.

Det er jo tænkt som et gratis mønster/vejledning - en gave til dig fra HANNES patchwork.
Syr du et babytæppe eller et slumretæppe er du meget velkommen til at fortælle hvor du har dit mønster fra.
da det jo er min løn for at give dig denne gratis vejledning.
På forhånd tak for din forståelse ❤️

Copyright Ⓒ 2017 Hannes Patchwork. Alle rettigheder forbeholdes. Designed by Dandodesign