Cookie politik


Denne side benytter sig af cookies, for at kunne fungere perfekt (bl.a. for at indkøbskurven kan fungere). Hvis du klikker dig videre rundt på siden accepterer du automatisk, at vi benytter disse cookies. Du kan læse mere om, hvilke cookies shoppen bruger, ved at læse om vores cookie politik.
 
0
Kurv
Menu
 Forside » Gratis DIY og Inspiration » Patchworktæpper med danske bynavne 🇩🇰 » Restetæpper opdelt i de figure de er syet i » Restetæpper syet af 6 cm strimler » 2 firkanter og en rektangel - Grenå tæppet Gratis DIY

2 firkanter og et rektangel. Enkelt restetæppe
Grenå tæppet Gratis DIY. 
 

Dette restetæppe er supernemt at skære patchwork stoffer til, da det kun består af 2 figurer.
Det er da enkelt. Jeg har valgt at dette tæppe skal hedde Grenå tæppet.
Tæppet måler ca 120 x 160 cm
Alle mål er skære mål og er syet med 0,75 cm sømrum.


( foto taget i Vejerslev)

Vil du sy tæppet i hånden over pap, kan du bruge 5 x 5 cm pap og rektangler på 5 x 10 cm.
Husk 1 cm sømrum.


Blokken

Den meget enkelt blok består af 2 figurer.
Nemlig en firkant på 6 x 6 cm og et rektangel på 10.5 x 6 cm.
Så i bundfarven ( den lyse) skal du bruge en firkant på 6 x 6 cm.
Og i kontrast farven skal du bruge en firkant på 6 x 6 og en på 6 x 10.5 cm.
 

​

Start nu med at sy de to firkanter sammen

 

og derefter syes din rektangel på "øst" siden.
Alle blokke skal være ens.



Derefter syr du dem sammen to go to med de lyse firkanter mod hinanden som på billede.



Sådan fortsætter du hele tæppet igennem.
Jeg har i mit reste tæppe 12 x 16 blokke, men du kan jo bare fortsætte som det passer dig eller dine rester.

Jeg syr dem altid sammen to og to.
Derefter igen to og to, på den måde får jeg dem mere i "firkanter" og ikke i lange rækker.

Tilsidst har jeg syet en strimmel på 6 cm rundt om hele tæppet, inden jeg samler reste tæppet med mellemfoer og bagside stof.
Her har jeg quiltet med en multi farvet quiltetråd.


( foto taget i Vejerslev)
 

Rigtig god fornøjelse med at sy disse smukke restetæpper.

Det er jo tænkt som et gratis mønster/vejledning - en gave til dig fra HANNES patchwork.
Syr du dette slumretæppet er du meget velkommen til at fortælle hvor du har dit mønster fra.
da det jo er min løn for at give dig dette gratis vejledning.

https://www.hannes-patchwork.dk/shop/store-og-smaa-1124s1.html