Cookie politik
Denne side benytter sig af cookies, for at kunne fungere perfekt (bl.a. for at indkøbskurven kan fungere). Hvis du klikker dig videre rundt på siden accepterer du automatisk, at vi benytter disse cookies. Du kan læse mere om, hvilke cookies shoppen bruger, ved at læse om vores cookie politik.

 Forside » Gratis DIY og Inspiration » Sy med stofrester - mange muligheder for restetæpper mm » Nemt reste tæppe i kun firkanter - Esbjerg tæppet


Nemt restetæppe i kun firkanter - DIY slumretæppe
Esbjerg tæppet.

Dette er et meget enkelt restetæppe med stor effekt.
Jeg har med vilje lavet det usymmetrisk og det ved jeg kan være svært for mange.
Men du kan jo lave dit helt og mere personligt slumretæppe.
Tæppet måler 120 x 160 cm og kaldes også "Esbjerg tæppet"




Esbjerg restetæppet.

Dette helt enkelt tæppe består kun af firkanter i 3 forskellige størrelser.
Til en blok skal du bruge 2 firkanter i kontrast farven på hver 6 x 6 cm
Og i bundfarven skal du bruge 2 firkanter på 6 x 6 cm, samt en firkant på 10.5 x 10.5 cm og en på 10.5 x 21 cm.
Alle disse mål er inkl 0,75 cm sømrum og syet på symaskine.

Vil du håndsy det over pap, måler de små firkanter 5 x 5 cm, den firkantet måler 10 x 10 cm og den
aflange måler 10 x 20 cm. Alle disse mål er mål på papskabelonerne.
Husk at lægge sømrum dertil.

Her på billede kan du se de firkanter der er brugt til en blok.



Start med at sy de små firkanter på hver 6 x 6 cm sammen,
først en af hver farve og så sy dem sammen til ialt 4 små firkanter til en "stor" firkant.
Den syr du nu sammen med firkanten på 10.5 x 10.5 cm



Og tilsidst den sammen med den aflange firkant.
Så du har en blok der nu ser sådan ud når den er syet sammen.
Til dette reste tæppet har jeg brugt 6 x 8 blokke.

Forsiden af tæppet

Nu samler jeg dem så 2 blokke samme og igen syr jeg dem samme 2 og 2.
Og sådan fortsætter jeg helt tiden til tæppe det har den ønsket størrelse ( eller som min rester rækker).

Montering af tæppet

Nu samler jeg mit forside, mellemfoer og bagside.
Jeg har quiltet igennem kontrast farven diagonalt på tæppet.
Afslutter med en lukkekant - der er skåret 6 cm bred.



 

Rigtig god fornøjelse med at sy dette hyggetæppe.

Det er jo tænkt som et gratis mønster/vejledning - en gave til dig fra HANNES patchwork.
Syr du dette slumretæppet er du meget velkommen til at fortælle hvor du har dit mønster fra.
da det jo er min løn for at give dig dette gratis vejledning.

https://www.hannes-patchwork.dk/shop/store-og-smaa-1124s1.html
 

Andres udgaver

Prøv at se andre udgaver af samme tæppe/ mønster som min kunder,
har syet efter dette gratis mønster. Er de ikke flotte ??

Andres udgaver Prøv at se andre udgaver af samme tæppe/ mønster som min kunder, har syet efter dette gratis mønster. Er de ikke flotte ??

Copyright Ⓒ 2017 Hannes Patchwork. Alle rettigheder forbeholdes. Designed by Dandodesign