Cookie politik


Denne side benytter sig af cookies, for at kunne fungere perfekt (bl.a. for at indkøbskurven kan fungere). Hvis du klikker dig videre rundt på siden accepterer du automatisk, at vi benytter disse cookies. Du kan læse mere om, hvilke cookies shoppen bruger, ved at læse om vores cookie politik.
 
0
Kurv
Menu

Forside » Gratis DIY og Inspiration » Gratis patchwork mønster. » Skæve stjerner af stofrester til slumretæppe - Hadsund tæppet


Skæve stjerner af rester til slumretæppe

Er du til stjerner ?? og måske lidt skæve stjerner ??
Så er dette gratis patchwork mønster / vejledning lige noget for dig.
Tæppet hedder 



Til disse skæve stjerner skal du måske være kreativ på en anden måde en du plejer.
Jeg har bruge mine rester som har været i strimler og "skæve stykker"
Har valgt at have en meleret blå som bundstof og så brugt alle mine rester i alle farver til stjerner.
Du kunne jo også vælge alle dine lyst stoffer som bund og så mere rolige til stjerner.
Det er helt op til dig og dine rester...... der er så mange muligheder.

restetæppe med skæve stjerner

Ca Stof forbrug til dette tæppe på 110 x 155 cm
175 x 110 cm Bundstoffet - her den samme i hele tæppet 
35 x 110 cm Smal kant er skåret 5 cm
70 x 110 cm Bred kant 10 cm
50 x 110 cm Lukkekant af evt rester 

Jeg har startet med at skære alle min blå firkanter på 10 x 10 cm.
De kan jo laves i alle størrelser - alt efter dine rester og "mellemrummet" imellem dine stjerner.
Hvilken sømrum du syr med er helt lige meget i dette projekt. Bare det er ens hele tæppet igennem.

Alle dine blokke skal være ens - det vil sige de alle dine rester skal have samme vinkel på bund stoffet.
Jeg har valgt at den skal starter på "nord" siden og slutte på "øst" siden af min firkante.
Om det er 2 eller 7 cm inde på nordsiden er jo lige meget.
Husk du ikke at komme for tæt på  "Vest" siden af firkanten, da du skal husk der skal være spidsen af stjerne inden du syr dem sammen sener.
Det er jo din rest som bestemmer vinklen, for den skal jo dække dit bundstof nå den er syet på og "vendt" om til forsiden.
Så ja ALLE MINE BLOKKE ER ENS i hele tæppet.

Starter med at lægge reststoffet på og sy den fast ( vær sikker på den kan dække den blå "hjørne")

Skæve stjerner af rester til slumretæppe

Pres den fra ret siden og skær det overskyden "restestof" væk.

Skæve stjerner af rester til slumretæppe

Her kan du se hvad jeg har skåret væk.
Du kan også vælge at skære bundstoffet væk under reststoffet.
Jeg har valgt at lade det sidde, så min stjerne bliver "tykkere" og mere tydeligt.

Skæve stjerner af rester til slumretæppe

Nu kan du jo så vælge at bruge dit "afklip" til to nye stjerne spidser.

Skæve stjerner af rester til slumretæppe

Jeg har også haft nogle lange strimler, så kan jeg jo lige så nemt sy dem på "samlebånd"
og klippe/skære dem rene bagefter.

Skæve stjerner af rester til slumretæppe

Nu syr jeg så en masse ens blokke = at de alle har samme vinkel på stjerne spidsen.
Jeg syr dem sammen to og to. 
Min regel er, at ikke samme stof/ farve må være samme i samme blok.
Så jeg syr bare helt tilfældig om de er store eller små spidserne.

Nu presser jeg alle mine blokke så de er ens, for når jeg så skal sy dem sammen to og to.
passer de sammen i midten hvor de skal mødes.
Så går de nemlig "i hak" mod hinanden og på den måde får du nemmer dem til at mødes og blive pæne.

Skæve stjerner af rester til slumretæppe

Skæve stjerner af rester til slumretæppe

Nu er det jo så bare at fortsætter til du har et helt slumretæppe i den størrelse du drømmer om - eller har rester til.
Jeg skære lige mine blokke rene inden jeg syr dem sammen til forsiden af tæppet.

Når hele forsiden er syet har jeg syet en smal kant på ( her i rød) og derefter en kan i samme farve som bundstoffet.
Nu samler jeg tæppet med mellemfoer og bagside og er nu klar til quiltning.
Har quiltet rundt om alle stjerner i firkanter. Samt rundt om den smalle kant.
Til sidst har jeg syet lukkekanten på som består af rester fra de farvet stoffer.
Skåret 6 cm brede og syet samme så det kan nå hele vejen rundt.

skæve stjerner restetæppe
 

Rigtig god fornøjelse.


Håber du får lyst til at sy et tæppe som dette med dit helt personligt præg på dit tæppe.
Jeg og andre vil helt sikker meget gerne se det når det er syet færdigt.
Så jeg håber du vil tage et billede og sende på mail til mail@hannespatchwork.dk, så viser jeg det på min blog/shop.
Husk det er min løn for at give dig dette gratis mønster.
 

Der kom også lige en løber

Ja som du kan se her kom der også lige en flot løber ud af samme mønster.
Det er helt samme mønster der er brugt. Dog bare to farver

løber syet af rester i 2 farver

Her kan du læse mere om denne løber der er syet af to farver og så derefter blandet den.



Skæve stjerner af rester til slumretæppe