“Patchwork drømmen” 15

Conny skriver:

Her er mit andet bidrag:

Jeg har syet patchwork i ca. 10 år nu.
Jeg har den holdning, at jeg kun syr – i hvert fald store ting  –  til andre, hvis jeg ved, at de ønsker det.

Så 10 år skulle der gå, før min mor endelig i sidste måned gav udtryk for, at hun da godt kunne tænke sig et sengetæppe.

Min mor er lige blevet 88 år – men dog frisk og rask – så jeg synes ikke, at det skal være et længerevarende projekt, hvis hun skal have glæde af det. Derfor smed jeg (næsten) alle andre syprojekter til side og startede på dette tæppe.

Det indeholder mange genbrugsstoffer, som hun vil kunne genkende, blandt andet fra:

  • hendes mors (min mormors) forklæder
  • min håndarbejdspose, som jeg syede i skolen
  • mit dukkesengetøj, som hun syede til mig
  • min mors sengelinned
  • forskellige rester fra både min mor og søster

Tanken er, at der skal en mørkblå kant omkring patchworktæppet, og så skal hver blomst knude-quiltes med en trævlet knude i midten, som støvdragere.

Målet er, at det skal være færdigt senest til julegave  – men gerne før.

Copyright Ⓒ 2017 Hannes Patchwork. Alle rettigheder forbeholdes. Designed by Dandodesign