Cookie politik


Denne side benytter sig af cookies, for at kunne fungere perfekt (bl.a. for at indkøbskurven kan fungere). Hvis du klikker dig videre rundt på siden accepterer du automatisk, at vi benytter disse cookies. Du kan læse mere om, hvilke cookies shoppen bruger, ved at læse om vores cookie politik.
 
0
Kurv
Menu

Gæsteblogger:
Hygge med veninder og patchwork

Dette indlæg er skrevet af Gæsteblogger Helene Dyrhauge:

Hygge med veninder og patchwork

Èn af mine veninder  har en gang været med til at lave et patchwork-tæppe til en gravid bekendt. Søsteren til den gravide  er meget kreativ og godt kan lide håndarbejde, så ville hun gerne lave et patchwork-tæppe. Men da hun ikke havde tid til at lave et tæppe alene, sendte hun invitationer til nogle veninder for at høre, om de i løbet af vinteren havde lyst til at lave et patchworktæppe til den  “førstefødte”.  Min veninde har fortalt at hun flere gange i løbet af vinteren mødtes hos den gravides søster for at arbejde på tæppet, og at de havde det rigtigt sjovt.

Da gruppen blev færdig med tæppet, inviterede de den gravide til te for a overrække hende patchwork-tæppet, som hun blev rigtigt glad for, og som hun også bruger til barn nummer to. Efter at hun havde født, sendte hun et foto af ‘den førstefødte’ sovende under patchwork-tæppet. Min veninde hængte fotoet op på køleskabet, og en gang da jeg kom på besøg fortalte hun mig historien, og udpegede  den del af tæppet som hun havde lavet.

Da jeg flyttede ind i min lejlighed, som jeg overtog fra min veninde, hang dette foto stadig på køleskabet. Jeg glemte at sende fotoet til min veninde, så jeg har kigget på fotoet  med den sovende baby under et patchwork-tæppe i et par år ind til køleskabet gik i stykker. Desværre forsvandt fotoet da jeg fik et nyt køleskab!