Cookie politik

Denne side benytter sig af cookies, for at kunne fungere perfekt (bl.a. for at indkøbskurven kan fungere). Hvis du klikker dig videre rundt på siden accepterer du automatisk, at vi benytter disse cookies. Du kan læse mere om, hvilke cookies shoppen bruger, ved at læse om vores cookie politik.
 
0
Kurv
Menu

  
Forside » Gratis DIY og Inspiration » Nybegynder patchwork » Spørgsmål og svar om kardus til patchwork

Hvad er kardus til patchwork?

Få svar på dine patchwork spørgsmål her.

Kardus er kraftigt papir eller karton, som bruges til at lave papskabeloner til patchwork. Du kan selv tegne dine ønskede former og størrelser på kardussen og derefter klippe skabelonerne ud. Det giver dig stor frihed til at lave præcis de størrelser og former, du har brug for til dit patchworkprojekt.

Hvad bruger man kardus til?

Kardus bruges især, når du syr patchwork i hånden over pap. Du laver først dine papskabeloner, klipper stoffet med sømrum omkring skabelonen og rier eller limer stoffet fast omkring pappet. Derefter sys de enkelte stofstykker sammen. 

Det er en rigtig god metode, hvis du gerne vil lave dine egne patchworkskabeloner eller arbejde med et mønster, hvor du selv skal bestemme størrelsen.

Kan man selv lave papskabeloner af kardus?

Ja, det er netop en af fordelene ved kardus. Du kan tegne dine figurer direkte på kardussen eller overføre et mønster til pappet.
Det er vigtigt, at alle skabeloner til samme projekt har nøjagtig samme størrelse.

Hos HANNES Patchwork bruges kardus blandt andet til selv at tegne blokke og skabeloner op, som derefter klippes ud og bruges til at sy stoffet omkring. 

Kan kardus bruges til syning over pap?

Ja. Kardus er velegnet til syning over pap, (også kaldet English Paper Piecing).
Stoffet foldes rundt om papskabelonen og holdes på plads med enten riesting eller lim. Derefter sys stofstykkerne sammen.

Når du arbejder med papskabeloner, hjælper pappet med at holde alle stofstykker ensartede, så de passer præcist sammen. Det er en af grundene til, at håndsyning over pap er så populært inden for patchwork.
HANNES Patchwork har også mange mønstre, hvor papskabeloner følger med og er klar til brug. 

Hvad er forskellen på kardus og færdige papskabeloner?

Kardus køber du som ark eller stykker pap, som du selv tegner og klipper skabeloner af. Færdige papskabeloner er allerede udstanset i en bestemt form og størrelse.

Fordelen ved kardus er derfor, at du selv bestemmer form og størrelse. Det er især smart, hvis du laver dit eget patchworkdesign eller har brug for en størrelse, som ikke findes blandt de færdige papskabeloner.

De færdige papskabeloner er derimod nemme og hurtige at komme i gang med. HANNES Patchwork har både større ark kardus og færdigudstansede papskabeloner i forskellige størrelser. 

Er kardus kun for øvede patchworkere?

Nej – kardus kan sagtens bruges af begyndere. Faktisk kan det være en rigtig god måde at lære håndsyning over pap på, fordi skabelonerne hjælper dig med at få ensartede former når du syr patchwork i hånden over pap.

Når du først har lavet dine skabeloner, kan du bruge dem til at klippe mange ens stofstykker og dermed få et mere præcist resultat.

Har du lyst til at se en video om hvad forskellen på kardus og patchwork karton - finder du den her

Rigtig god sy lyst