Skal jeg vaske mit patchworkstof inden brug ?

Vaske eller ikke vaske patchworkstof inden brug ??
Ja jeg ved at der er rigtig mange meninger om dette store spørgsmål.
Nogle vasker altid og andre vasker aldrig deres stoffer inden brug. Og fint for det - dette indlæg er ikke for at flytte dig, fra den ene side til den anden side - for jeg synes det er vigtigt, at du gør lige det som du synes er rigtig med hensyn til dit patchworkstof inden brug.

På facebook så jeg et flot indlæg Tove fra Århus har skrevet og jeg har fået lov til at gengive det her på min blog, da jeg håber at nogle kan bruge det og ikke være i tvivl.

Tove skriver:

Ser tit, at der er snak om evt. vask af patchworkstoffer før brug. Jeg tilhører kategorien "vasker IKKE stoffer før brug/vasker ALTID med Dr. Beckmann-klude".

I dag vaskede jeg alle mine dækkeservietter, mug rugs, løbere mm. Nogle vasket før, andre (nye, en stor del) aldrig vasket. Valgte at bruge 3 klude (både hvidt, sort, rødt og alle mulige andre farver).

Resultat: Ingen afsmitninger. De 3 brugte (nu rødbrune) klude hænger nederst på stativet lige over kassen med klude. Fint resultat. Jeg fortsætter i samme "vasker-ikke-kategori".

patchworkvaask Skal jeg vaske mit patchworkstof inden brug ??

patchworkvaskklude Skal jeg vaske mit patchworkstof inden brug ??

Det er disse " Dr. Beckmann" klude Tove "snakker" om. Og nej det er ikke fordi jeg sælger dem, men bruger dem også. De kan købes i de fleste store super markeder.

Så tak til Tove for at hun vil dele sine erfaringer om at vaske eller ikke at vaske før vi begynder på vores fælles dejlige hobby.

Copyright Ⓒ 2017 Hannes Patchwork. Alle rettigheder forbeholdes. Designed by Dandodesign